Food with You: Online synlighed med LinkedIn

Food with You: Få online synlighed med LinkedIn

Under et Camp Future-forløb fik fisk- og skaldyrsgrossisten, Food with You, firdoblet antallet af besøgende på virksomhedens LinkedIn-profil. Heidi satte virksomhedens indsats på LinkedIn i system, som blot en af opgaverne med at øge fisk- og skaldyrsgrossistens synlighed online som B2B-virksomhed.

Er en LinkedIn-strategi nødvendig? Ja!

Alt for ofte løber virksomheders tilstedeværelse på LinkedIn ud i sandet, fordi der ikke ligger en konkret handlingsplan til grund for arbejdet. De færreste kan opretholde et engagerende og regelmæssigt feed på LinkedIn uden en plan. Resultatet er en tilfældig ad hoc-indsats, hvor medarbejdere med begrænset tid, får tildelt opgaven i sidste øjeblik. Det er hverken ideelt for medarbejderen eller for virksomheden.

Denne udfordring er løst af Heidi Trankjær Bøndergaard, som har en kandidatgrad i Idræt og Sundhed. I løbet af de 10 uger som Camp-Future konsulent satte hun virksomhedens indsats på LinkedIn i system, som blot en af opgaverne med at øge fisk- og skaldyrsgrossisten, Food with You’s, synlighed online.

Camp Future-konsulentens arbejde…

Har I en udfordring, I vil have løst? Læs mere om Camp Future

Hvad skal man poste på LinkedIn?

Det er mest hensigtsmæssigt at planlægge sine LinkedIn-opslag på forhånd, så der er en gennemgående rød tråd i virksomhedens posts. Virksomheden kan drage fordel af et forudgående planlægningsarbejde med fokus på, hvilket formål deres LinkedIn-strategi skal imødekomme. Her kan bl.a. nævnes identifikation af primære målgrupper samt hvilket indhold, virksomheden ønsker at poste i løbet af året. På denne måde lettes indsatsen på LinkedIn betydeligt.

Derfor lavede Heidi bl.a. en LinkedIn-strategi for Food with You under sit Camp Future-forløb. Resultatet var øget synlighed for virksomheden, og det kom især til udtryk ved at antallet af besøgende på virksomhedssiden blev firedoblet under forløbet.
Find årshjulet, som Heidi brugte, her

Antallet af besøgende på virksomhedsprofilen blev firedoblet under forløbet.

Et årshjul letter arbejdet på LinkedIn

Jomfruhummere til pinse, grillet fisk til sommer, laks og rødspætter til jul og D-vitamin fra fisk i den mørke vintertid. Sådan lyder nogle af Heidis anbefalinger til opslagene på virksomhedsprofilen for Food with You.

Anbefalingerne er præsenteret overskueligt og letforståeligt i et årshjul, som giver et overblik over virksomhedens aktivitet på LinkedIn i løbet af året. Årshjulet viser desuden, hvilken medarbejder der er ansvarlig for at levere indholdet til de forskellige opslag. På denne måde ved både den enkelte medarbejder og projektets ansvarlige, hvad der løbende er på programmet.

Medarbejderguide: Vær synlig og ”likeable”

Medarbejderguiden indeholder både anbefalinger til selve virksomhedsprofilen, og hvordan de ansatte kan profilere sig selv og samtidig understøtte virksomhedens indsats på LinkedIn.

I guiden beskriver Heidi, hvordan medarbejderne får mest muligt ud af deres personlige profil, samt hvordan opslag og artikler kan bruges til at profilere deres egen ekspertstatus. Heidi forklarer også hemmeligheden bag at være ”likeable”, samt hvilke temaer og emner virksomheden og dens ansatte kan slå op. Guiden er en blanding af tekniske og tematiske anbefalinger. 

Få jeres udfordring løst af en Camp Future-konsulent. Læs mere om Camp Future.

Om Food with You

Food with You er en fisk- og skaldyrsgrossist med salg til detailhandlen og til foodservice såsom cafeer og restauranter i hele Europa. Virksomheden forhandler røgede fiskeprodukter, fersk fisk og skaldyr samt frossen fisk. Fødevaresikkerhed og -kvalitet er særligt vigtige emner for virksomheden, som stiller høje krav til deres leverandører.

Geografi: Vejle
Antal ansatte: 20
Salg til: B2B

Bliv ringet op af en konsulent