HC Renseriet: Få rense- og vasketøjet leveret til døren
HC Renseriet: Få rense- og vasketøjet leveret til døren
HC Renseriet fik etableret en ny serviceydelse i samarbejde med Camp Future-konsulenten, Aksel Majgaard. Nu kan kunderne booke tid til deres rense- og vasketøj, samt afhentning og levering til døren, online. En service, som passer rigtig godt ind i tidens convenience-tendenser.
Trend: Leveret til døren
Du har måske prøvet at bestille fødevarer fra et online supermarked, som leverer mælk og rugbrød direkte til din dør. Men har du prøvet at booke tid til dit rense- og vasketøj og få det afhentet og leveret, nystrøget, og klar til brug? Netop denne service ønskede HC Renseriet at tilbyde sine kunder. En service, som passer godt ind i tidens convenience-tendenser.
Den nye platform, hvor du kan booke tid, blev skabt under et Camp Future-forløb i Aarhus. Her lavede Aksel det nødvendige research og agerede bindeled mellem HC Renseriet og webbureauet, som udarbejdede den nye platform nemrens.dk
Camp Future-konsulentens arbejde…
- Undersøge kundernes ønsker ifm. online booking af rense- og vasketøj
- En online kundeundersøgelse viste hvilke målgrupper konceptet er attraktivt for
- En kvalitativ undersøgelse gav indblik i, hvad der er vigtigt for kunderne
- Lave en grundig briefing om det nye site, fra udseende til indhold og navigation
- Projektledelse og samarbejde med webbureauet for den nye platform nemrens.dk
- Webmasteropgaver såsom tilpasning af tekst og indhold på sitet

Har I en udfordring, I vil have løst? Læs mere om Camp Future
Den nye platform: nemrens.dk
Resultatet af Camp Future-forløbet blev den nye online platform Nemrens.dk, hvor renseriets kunder nu kan booke vask og rens samt HC Renseriets nye services afhentning og levering af rense- og vasketøj. Sitet henvender sig til to forskellige kundegrupper, henholdsvis privatpersoner og erhvervskunder.
En brugervenlig billednavigation gør det nemt for kunderne at vælge, hvad de ønsker at få vasket. Under selve bestillingsformularen finder kunden en FAQ med hyppigt stillede spørgsmål. Her kan kunderne hurtigt finde svar på, hvilken sæbe vaskeriet bruger, renseriets miljøhensyn samt hvilke(t) tøj og tekstiler, de kan få vasket – uden at forlade bestillingsformularen.

Er du i tvivl? Spørg kunderne
Kundeundersøgelser eller kundeinterviews er en god måde at få et indblik i, hvad der er vigtigt for kunderne. Med en online spørgeskemaundersøgelse fik HC Renseriet indblik i kundernes ønsker til deres nye fysiske services samt deres online bestillingsplatform. Her fik renseriet bl.a. svar på, hvilke ydelser der ville egne sig til at blive booket online. Desuden fik renseriet bekræftet, at der var grundlag for at opkræve betaling for services såsom afhentning og levering af vaske- og rensetøj.

Lån en projektleder
Camp Future-konsulenterne undervises i projektledelse og forretningsudvikling, så de kan planlægge og styre et projekt fra A-Z. Dette indebærer bl.a. at udarbejde en projektplan, et budget samt løbende at rapportere resultater undervejs i forløbet. Dette tydeliggør virksomhedens udbytte af opgaverne og den værdi projektet skaber for virksomheden.
Det systematiske arbejde, som skaber gennemsigtighed og fremdrift i projektet, er netop årsagen til at flere Camp Future-konsulenter bliver ansat efter forløbet på 10 uger.
Få jeres udfordring løst af en Camp Future-konsulent. Læs mere om Camp Future.
Om HC Renseriet
HC Renseriet har mere end 20 års erfaring i renseri- og vaskeribranchen, og vaskeriet tilbyder vask og rens til både privatpersoner og til erhverv. For vaskeriet er det særligt vigtigt at udføre en service af høj kvalitet, samtidig med at vaskeriet efterlever høje krav til miljø- og energihensyn i virksomhedens produktion. Vaskeriets nye service nemrens.dk er særligt tiltænkt ældre borgere og travle familier, som ønsker at få deres rense- og vasketøj leveret til døren, pænt lagt sammen og klar til at blive lagt i skabet.
Geografi: Aarhus og Randers
Antal ansatte: 10
Salg til: B2C & B2B