onlineOsteo: Fra 0-1000 modtagere af nyhedsbrevet
onlineOsteo: Fra 0-1000 modtagere af nyhedsbrevet
onlineOsteo gik fra 0 til 1000 modtagere af virksomhedens nyhedsbrev på 10 uger. Den nystartede virksomhed ønskede at sælge online kurser med hjælp til nybagte forældre og deres babyer, og Maria vurderede, at e-mail marketing skulle fungere som virksomhedens automatiske salgskanal.
E-bog gav 1000 tilmeldinger
Nybagte forældre møder mange af de samme udfordringer, såsom problemer med fordøjelsen hos deres nyfødte eller udfordringer med amningen. Formålet med onlineOsteo er netop at hjælpe nybagte forældre med disse udfordringer.
Derfor skrev Tina K. Rasmussen, som er fysioterapeut og osteopat, en guide om, hvordan man kan hjælpe sin baby med ondt i maven. Maria opsatte derefter guiden som en e-bog og automatiserede udsendelsen af den til nye modtagere af nyhedsbrevet.
Målgruppen af nybagte forældre blev eksponeret for guiden på Facebook og Instagram ved hjælp af Lead Annoncer, hvorfra de kunne tilmelde sig nyhedsbrevet og straks modtage guiden.
Camp Future-konsulentens arbejde…
- Lægge en strategi for lead-generering for onlineOsteo
- Opsætte lead annoncer på Facebook og Instagram
- Automatisere udsendelse af e-bogen til nye modtagere
- Indsamle 1000 modtagere af nyhedsbrevet til 3kr. pr. modtager
- Sende nyhedsbreve og kampagner i MailChimp
Har I en udfordring, I vil have løst? Læs mere om Camp Future.
Tips og gode råd til nybagte forældre
Under forløbet testede Maria forskellige nyhedsbreve med gode resultater, og det dannede grundlaget for hendes efterfølgende samarbejde med onlineOsteo. Her opsatte hun de gennemtestede nyhedsbreve i et automatisk e-mail flow, som modtagerne fik i løbet af de første tre måneder på nyhedsbrevet. Indholdet i nyhedsbrevene blev uddybet i blog-indlæg, som læserne kunne klikke sig videre til på hjemmesiden.
E-mail flowet viste flotte resultater med en gennemsnitlig åbningsrate på 42% og en gennemsnitlig klikrate på 8%. Dertil kommer den første e-mail, hvor modtageren får sin e-bog, med en åbningsrate på 84% og en klikrate på 71%.
En automatisk salgskanal
I e-mail flowet deler osteopat og fysioterapeut, Tina K. Rasmussen, forskellige tips til nybagte forældre. Kun i udvalgte e-mails fortæller Tina om, hvordan hendes forskellige kurser kan hjælpe nybagte forældre og deres baby.
E-mail flowet fungerer dermed som en automatisk og selvkørende salgskanal for virksomhedens online kurser. Det er en effektiv måde at opbygge og vedligeholde en tillidsfuld relation til sine kunder og samtidig skabe salg i sin virksomhed. Herunder illustreres kunderejsen fra første eksponering til det endelige køb.

Få jeres udfordring løst af en Camp Future-konsulent. Læs mere om Camp Future.
Om onlineOsteo
Onlinekurser til nybagte forældre og deres baby. Det var tanken bag onlineOsteo, som efterfølgende har udvidet sit sortiment ved også at tilbyde online træningsprogrammer til gravide. Virksomheden er grundlagt af osteopat og fysioterapeut, Tina K. Rasmussen, som er medejer af klinikken, TeamOsteo, i Aarhus, hvor hun til dagligt primært behandler babyer og gravide.
Geografi: Aarhus
Antal ansatte: 1
Salg til: B2C