Tysk bliver nøglen til succes for Melissa

Tysk bliver nøglen til succes for Melissa

Efter første dag fik jeg simpelthen et selvtillids-boost. Det var så fedt at snakke sammen med virksomheden og mærke, at man har kompetencer, man kan byde ind med.” Sådan indleder Melissa Brüsch om sin oplevelse af at deltage på Camp Future. At hjælpe og bidrage betyder meget for Melissa, og sammen med Camp Future fandt hun hurtigt frem til, at hendes kompetencer inden for tysk sprog og kultur skulle sættes i fokus. Det gav pote!

”Den virksomhed, som jeg arbejdede sammen med, var „Pro-Flex“, der laver slibebørster. I starten tænkte jeg, at jeg slet ikke havde kompetencer og viden nok til at hjælpe dem med deres udfordring. Men de ville gerne ind på det tyske marked, og jeg kunne derfor bidrage med mine kompetencer inden for sproget og kulturen. Det var fedt og et godt match.” – Melissa Brüsch

Hvad arbejder du med i dag?

Casen i forretningsudvikling samt undervisningen i kunsten at søge job skaber desuden kontakter til andre virksomheder, og kort efter afslutningen på Camp Future bliver Melissa ansat som produktionsplanlægger i Dahetra: ”Undervisningen var rigtig god, da vi altid fik mulighed for at snakke i grupper efterfølgende. Man kunne sparre med hinanden og fik stor forståelse for, at man måske blev valgt fra efter en jobsamtale. Desuden har vi været igennem en personlighedstest. Det var rart for mig personligt, men kunne også bruges til min jobsøgning. I dag arbejder jeg som produktionsplanlægger hos Dahetra, og jeg er bare så glad for det!”

Hvad vil du give af gode råd til andre jobsøgende?

”DELTAG PÅ CAMP FUTURE! Udover alt det faglige man får ud af at være med på Camp Future, så gør det rigtig meget for ens selvtillid. Man er sammen med andre, der også leder efter job, og dermed kan man være åben omkring sin situation og eventuelle afslag på jobansøgninger (uden at skamme sig over det). Mere generelt må det være ikke at miste modet og huske på, at det både skal være et match for virksomheden og for én selv. Så til jobsamtaler skal det ikke blive et „forhør“, men en samtale, hvor man selv kan finde ud af, om man gider at arbejde i denne stilling og virksomhed. Der er et match for alle!”.

PRO-FLEX SLIBEBØRSTER Aps